Skal man benytte sig af én bank eller bruge flere banker?

På Conomia.dk får vi dagligt mange henvendelser fra danskere, som ønsker eller overvejer at skifte bank.
Blandt de mange henvendelser er der især mange med sunde økonomier, som kan blive kunde alle steder.

Spørgsmålet lyder ofte “Skal jeg samle alt i én bank eller bruge flere banker?”

Hvad siger bankerne?

De siger at jo mere du samler, jo flere fordele får du.

Alle bankforretningerne i én og samme bank

Er det altid korrekt at samle alle sine bankforretninger i én bank?

De uvildige rådgivere har mange eksempler på, at bankernes svar ikke er korrekt. Endvidere skal man som kunde
i et finansielt supermarked være opmærksom på, at det samtidig bliver mere uigennemskueligt.

Bundling – hvad betyder det?

Det betyder samsalg, og hvis der er noget bankansatte er gode til så er det at sælge. De fleste bankkunder
med realkreditlån har deres realkreditlån i det realkreditinstitut som deres pengeinstitut samarbejder med.

Mange bankkunder har en af deres pensionsordninger i enten banken eller det pensionsselskab som deres pengeinstitut
samarbejder med og sådan kan man blive ved.

Det er der egentlig ikke noget forkert i det pengeinstitutterne gør, de gør det de er bedst til, det de bliver
uddannet til og det som de får løn for.

Skal man undgå de finansielle supermarkeder?

Det mener vi ikke at man skal, men man skal til gengæld gå mere op i at man kan sige ja til flere af disse punkter:

  1. Har du økonomisk overblik?
  2. Har du den økonomisk tryghed du ønsker?
  3. Har du tillid til din bankrådgiver?
  4. Er du tilfreds med lånerente vilkår såvel i penge- som realkreditinstituttet?
  5. Er du tilfreds med de sikkerhedsstillelser som du eventuel har stillet?
  6. Har du gode indlånsrenter på din opsparing? – Få gode indlånsrenter via IndlånsBørsen
  7. Har du gode rentevilkår på din pensionsopsparing – Få gode rentevilkår via PensionsBørsen

Hvis du ikke kan sige ja til flere af ovennævnte punkter så bør du flytte nogen af de forrentninger som du
er utilfreds med og som du kan få bedre hos andre.

Du bliver ikke dårligere stillet ved, at bruge flere banker. Tværtimod kan du være heldig, at opleve at din primære
bank forbindelse “opper” sig for at få forretningerne tilbage.

Giv altid din primære bank en ekstra chance.

Dermed mener vi, at efter du har undersøgt dine muligheder i markedet. Så fortæl din bank herom og lad dem få chancen
for at matche. Hvis de ikke vælger at matche, hvilket de sjældent gør, så har du gjort hvad du bør. Det er vigtigt,
at du fuldfører din optimering. Dvs. at du skal flytte den forretning andet sted, så du bliver taget seriøst næste gang
situationen opstår, hvilket den alt andet lige vil gøre mange gange.

Hvis du er utilfreds med det meste, så bør du forsøge at lave et total bankskifte.

opret