Tiderne har ændret sig, og der er i dag mange flere muligheder når man skal optage et realkreditlån i sin bolig, end der tidligere har været. Det kan være en uoverskuelig verden for låntagerne og mange føler sig svigtet af deres bank, da den personlige rådgivning flere steder er skåret ned til et minimum.
Mange faktorer har betydning for valg af realkreditlån
Et realkreditlån er ikke blot et realkreditlån. Mange faktorer spiller ind når man fx skal købe en ny bolig, renovere sin bolig, ønsker at flytte indenfor en årerække, skal skilles og boligen ikke kan sælges, og disse faktorer skal tages i betragtning når det helt rigtige realkredit lån vælges. Alt afhængig af, hvor stor gæld man har i sin ejendom kan det være en fordel at lave et kombinationslån, hvor man deler sin gæld op i 2 lån for at optimere sin økonomi. Ligeledes har renteniveauet stor betydning for en eventuel omlægning der kan gavne økonomien, som i nuværende marked, hvor renten på et fastforrentet obligationslån faldt til 2% i februar 2015 og nu allerede er steget til 3,5% i juni 2015. Bidragssatsen har også meget at sige når man vælger realkreditlån. Bidragssatsen er steget betydeligt de seneste år og forventes at stige yderligere, hvilket har bevirket at især det 1-årige rentetilpasningslån ikke længere er attraktivt på samme måde som tidligere.
Mange føler svigt fra bankernes side
Desværre oplever jeg som Uvildig økonomisk rådgiver mange kunder som ikke føler, at de har fået den rigtige vejledning og pludselig står tilbage med en følelse af, at være bondefanget eller svigtet af deres bank, fordi de ikke har fået optimal rådgivning om deres valg af lån. En anden hyppig årsag til utilfredsheden er også, at de ikke nåede at få optaget det 2% fastforrentede obligationslån som de ønskede, fordi deres rådgiver ikke vendte tilbage i tide. Dette betyder for kunderne, at de nu står tilbage med en højere ydelse og ikke de samme gunstige konverteringsmuligheder. Flere fortæller mig også at deres bankrådgiver i sin tid bestemte, at det pågældende lån var det bedste for dem uden at have spurgt ind til deres ønsker og behov eller forklaret hvad lånet indebar. Dette ser vi desværre mere og mere, og er en medvirkende faktor til, at tilliden til bankerne i dag er i bund.
Hvordan sikrer du dig de bedste lån samt vilkår i markedet
Banker forsøger i dag, at indhegne deres kunder så de har alle forretninger samlet hos dem. Dvs. både bankforretninger, realkreditlån, forsikringer samt pension. Dette kan i nogle få tilfælde være en god idé, men oftest kan man med fordel vælge at have sine forretninger spredt, så man er mindre afhængig af sin bank og er sikret de bedste vilkår i markedet.
Ved at kontakte en Uvildig økonomisk rådgiver, får du hjælp der sikrer dig, at du får de bedste vilkår i markedet. Vi arbejder kun for dig og er ikke i lommen på hverken bankerne, Realkreditinstitutterne eller andre. Vores fornemste job er, at hjælpe dig til at få en 100% optimal økonomiske løsning nu og fremadrettet.
Svært at overskue skifte
For mange er det uoverskueligt i en travl hverdag, at lave ændringer på den økonomiske front. I Arvad Finanshus hjælper vi dig med dette og vi står for kontakten til realkreditinstitutterne og bankerne. Vi forhandler på dine vegne og du kan trygt læne dig tilbage og overlade opgaven til os. Overvejer du at optage et nyt realkreditlån eller ændre på det du har i forvejen. Er du utilfreds med din bank eller ønsker du blot, at undersøge om din økonomi er optimal som den er i dag. Så tøv ikke med at kontakte os på telefon 70 20 27 24 eller skriv til kontakt@arvad-finanshus.dk