Aktiemarkederne har over de seneste par måneder og i særdeleshed her i starten af 2016 været meget turbulente med store udsving og negative kurser. Årsagerne til aktiefaldene er mange. Bekymring omkring aftagende vækst i verdens anden største økonomi, Kina; drastisk faldende oliepriser; bekymring omkring en opbremsning/recession i USA og Europa er blot nogle af disse.

Så hvad skal man gøre – skal man købe aktier NU?

Jeg vil i denne artikel sætte fokus på 3 aspekter, der samlet bidrager til at kunne besvare dette spørgsmål.

1) Pris og værdi er ikke (nødvendigvis) lig hinanden

Alle de oven for nævnte årsager, til aktiefaldene vi har set, er af makroøkonomisk karakter. Og de har helt sikkert en indvirkning på prisfastsættelsen på aktiemarkederne generelt. De har dog ofte en mindre indvirkning på værdierne i de underliggende virksomheder. Med andre ord så kan der sagtens være kortsigtet divergens mellem prisen på en aktie og den underliggende værdi af aktien. Som Benjamin Graham engang sagde: ”Price is what you pay. Value is what you get”. Et aktuelt eksempel på dette er, hvad vi har set i løbet af 2016. Her har aktierne stort set korreleret 1:1 med oliepriserne – i takt med at olieprisen er faldet, så er aktierne altså faldet tilsvarende. Idet mange virksomheder og idet samfundet generelt bliver bedre stillet ved faldende oliepriser (hvilket altså burde få priserne på aktier til at stige), så er dette fænomen selvsagt irrationelt.

Dette har bevirket, at rigtig mange aktier er blevet meget billige på prisen i forbindelse med de store aktiefald, uden at værdien i de underliggende virksomheder nødvendigvis er faldet nævneværdigt.

En af forklaringerne på dette mismatch er psykologi, hvilket er det næste relevante aspekt at dykke ned i.

2) Psykologi og investering

Når man snakker investering, så er psykologi en væsentlig faktor på det korte sigt. Der er specielt 2 psykologiske aspekter, som har en afgørende betydning for de kursfald vi har set på det seneste. Det første aspekt er det aspekt Charlie Munger kalder ”Deprival Super Reaction Syndrome” – frit oversat til dansk, så betyder det ”aversion for at lide tab”. Folk foretrækker simpelthen at undgå tab mere, end de ønsker at få en gevinst. Dette bevirker, at når aktierne begynder at falde, så er der en tilbøjelighed til, at folk vil sælge for at minimere deres tab. Dette øgede salgspres vil få aktierne til at falde yderligere – der er altså tale om en negativ, irrationel og til tider hysterisk spiral.

Til dette fænomen kan vi lægge hvad Charlie Munger kalder ”Social Proof Tendency” – altså det at folk har en tendens til at gøre som alle andre (også kaldet lemming-effekten). Når man ser mange andre sælger ud af sine aktiebeholdninger, ja så er det ifølge dette fænomen en naturlig konsekvens, at man vil have en tilbøjelighed til at gøre det samme, hvilket igen forstærker den irrationelle nedadgående spiral.

Psykologien er altså en afgørende forklaring på, at priserne på aktier nogle gange falder mere end den underliggende værdi i aktien. Og modsat, nogle gange stiger mere.

Dette leder mig over til det det tredje og sidste aspekt som danner rammen om denne artikel – Tid.

3) Tidshorisonten er afgørende

Inden for investering er din tidshorisont særdeles vigtig i forhold til at foretage de rette valg. Ligeså vel som det er svært at spå omkring vejret – om der bliver sol på mandag om to uger – så er det også illusorisk at tro, at man kan spå om aktiemarkedets udsving på kort sigt. På lang sigt er der derimod en klar tendens til, at aktiemarkederne er stigende. Ser man historisk på det, så er det meget vanskeligt at finde et marked som helhed og et tidspunkt, hvor aktiekurserne ikke har været højere end niveauet ti år tidligere. Og er man god til at håndplukke de sunde og profitable virksomheder, så vil tiden i endnu højere grad arbejde for dig. Som Warren Buffett engang har udtalt: ”Time is the friend of the wonderful company, the enemy of the mediocre.”

Hvad skal man så gøre?

Vi har konstateret, at rigtig mange aktier, som følge af de store aktiefald, er blevet særdeles billige på pris – noget af prisfaldet kan helt sikkert forklares af de nævnte makroøkonomiske tendenser. Men forklaringen på den forskel, der er opstået imellem prisen på mange aktier og den underliggende værdi i de selvsamme virksomheder, er primært effekten af menneskets irrationelle og uhensigtsmæssige (i denne henseende i hvert fald) psykologiske adfærdsmønstre. Som en god invester handler det om at drage fordel af denne diskrepans. Der er ingen der ved om de negative tendenser på aktiemarkederne stopper i dag, i morgen, om en måned eller mere, men så længe du opererer med en lang tidshorisont, så er det underordnet om du lige nøjagtigt kommer ind på bunden. Som nævnt vil aktiemarkedet over tid være stigende og du vil generelt få gode afkast. Og kan du i en situation som nu, hvor aktiemarkederne falder drastisk, trodse de nævnte psykologiske adfærdsmønstre og agere modsat andre – altså købe aktier i stedet for at sælge – så vil du drage nytte af de mange gode tilbud, der pt er på aktiemarkederne og skabe grobund for ekstraordinære gode afkast. Man skal følge Warren Buffetts eksempel og: ”be fearful when others are greedy and greedy when others are fearful”.

Så svaret på det indledende spørgsmål, ”Skal man købe aktier NU” er et klart JA – så længe man ved hvad man gør og har den nødvendige tidshorisont.

Har du spørgsmål omkring investering, så kontakt Dyrberg Invest som yder uvildig investeringsrådgivning på md@dyrberginvest.com eller på tlf. 26460152. Du kan også se mere på www.dyrberginvest.com.