Prisen for at få din formue plejet stiger kraftigt

Prisen for at få din formue plejet på dine pensioner, din almindelige opsparing eller
dine selskabsmidler stiger kraftigt, jo mere formue du har, og jo mere risiko du tager.
Det æder af dit afkast, men sådan behøver det ikke at være.

Når du køber et skrabelod er der formentlig en million kroner i gevinst på en ud af 500.000
lodder. Hvis hvert lod koster 25 kroner, så det koster i gennemsnit 12,5 millioner kroner
at få en gevinst på en million kroner. At købe skrabelodder for at vinde penge er ikke
helt rationelt, men det giver naturligvis spænding. Hvis jeg må gengive CBS professor
Michael Møllers vise ord i en lidt ændret udgave, svarer den slags spil til
“…en ekstra skat for folk, der ikke kan matematik”.

Når du får formuepleje, hvad enten det er
i et holdingselskab eller på din pension, er der elementer, der minder om skrabelodderne.
Du betaler nemlig højere omkostninger, jo større risiko du tager. Men hvad nu hvis du ikke
får ordentlig betaling (afkast) for din risiko – er det ikke lidt som en ekstra skat, for
dem der ikke kan matematik?

Omkostningerne stiger i takt med formuens størrelse

Udover at omkostningerne i gennemsnit stiger, jo mere risiko du tager, er der også en generel
tendens til, at omkostningerne stiger i takt med størrelsen på formuen, du får plejet.
Det skyldes, at omkostninger bliver beregnet, som en procentdel af det beløb du investerer.
Der er naturligvis mere arbejde ved at investere og forvalte 50 millioner kroner i forhold
til ti millioner kroner, men der er også en grænse for, hvor meget mere arbejde der er.
Der er i hvert fald ikke fem gange så meget arbejde med at forvalte 50 millioner som ti millioner.

Ofte ses forskellige rabatordninger hvor prisen, som en procentdel af formuen, falder, jo
større formuen er. Men alt for tit betaler du med en større formue uforholdsvis meget for
samme pleje, som hvis du havde en mindre formue.

Omkostninger i forhold til formuens størrelse og stigende aktieandel (højere risiko)

Kilde: Miranovas egne beregninger baseret på omkostningstal fra IFR

Hvor billigt kan man sin formue forvaltet?

I grafikken er vist eksempler på forskellene mellem billig og dyr formueforvaltning,
i forhold til den risiko og det afkast man ønsker at købe, samtidig med at formuen
varierer i størrelse. De billige løsninger er indeksinvesteringer, hvor der handles mindst
muligt. De aktive og dyrere løsninger er investeringsforeninger, hvor jeg har brugt et
gennemsnit – det kan altså sagtens være dyrere i virkeligheden.

Hvis din formue kun ligger i investeringsforeninger, stiger omkostningerne som en procentdel af
formuen, jo flere af dine penge der sættes i aktier. Det skyldes, at aktieinvestering gennem
investeringsforeninger er dyrere end obligationer. Som jeg skrev i starten af artiklen –
ønsker du højere afkast, betaler du højere omkostninger med denne forvaltning, og det er
uanset hvilken størrelse formue du har. Du starter med at betale omkring 0,8 procent for
at sætte alle pengene i obligationer og ender med to procent af formuen for at sætte alle
pengene i aktier.

Med de billige løsninger sætter du flere og flere penge i enkelte aktier og obligationer og
jo større din formue er. Det skyldes, at du med en større formue har bedre forudsætninger for
at sprede risikoen og ikke er så afhængig af fonde. Dermed stiger omkostningerne ikke så kraftigt
som med investeringsforeningerne, selvom du øger risikoen.

Selv med alle pengene i aktier og en formue under fem millioner kommer du stort set ikke over
en halv procent i omkostninger. Det kan du holde op i mod de to procent med en gennemsnitlig
global investeringsforening. Har du en større formue kan du let komme ned omkring 0,2-0,3
procent, fordi fondene nu bruges i mindre grad.

Høje omkostninger holder din formue som gidsel

Så hvorfor betale for meget for din formuepleje?
Du regner måske med, at hvis du betaler højere omkostninger, så får du også et højere og mere stabilt afkast?
Eller betaler du i virkeligheden blot en ekstra “skat”, fordi du ikke kan din matematik?

Det synspunkt bliver aktualiseret i en undersøgelse af over 3.100 investeringsfonde viser, at de
billige fonde i gennemsnit gav et afkast på 0,8 procent mere om året end den dyre. Og det er vel
og mærke i mere end tyve år! De historiske resultater viser med al tydelighed, at der er behov
for discountløsninger – og det gælder, måske lidt overraskende, især de mere velhavende
opsparere. Er du klar til at få mere ud af formuen?