Del 6: Hvad skal jeg med et budget?
Sjette afsnit handler om budget, hvor vi kigger tilbage på forgående år og frem på det næste, du får et eksempel på, hvordan et budget kunne stilles op.
Budget slået op i en ordbog giver følgende definition:
Plan for hvorledes de forventede indtægter skal bruges til at dække forskellige udgifter i en kommende periode, fx et år eller en måned
Årlige og halv årlige udgifter?
Vi har indtil videre kun brugt budgettet til at finde ud af, hvordan det står til på kort sigt. Der er dog udgifter og indtægter, som kun kommer hvert halve eller hele år, så for at få et fuldt overblik, så skal vi bruge et årsbudget.
Den bedste måde, er at se tilbage på det forgående år, så du får alle indtægter og udgifter med. Herefter tager du stilling til, om der er nogle indtægter og udgifter, som du ikke har, eller ønsker at have, i det næste år og så er du færdig.
Hvordan gør jeg?
Kunsten her er, at det er let så længe man har et sorteret kontoudtog eller et regnskab fra året før. Har man ikke det, så skal man enten i gang med at gøre det selv eller bruge programmer som kan, det kunne f.eks. være app’en Spiir (http://www.spiir.dk/).
Selv plejer jeg at bruge et Excel ark til at holde styr på det hele, alternativer som Google docs eller Libre office kan også bruges. Jeg har delt mit budget op i forskellige kategorier, som selv er del op i fire grupper; Indtægter, udgifter, øvrige faste og forbrug og luksus, sat op på følgende måde:
Det syntes jeg giver mig det bedste overblik, ideen er selvfølgelig, at du kan bruge ovenstående til inspiration. Når det er sat op sådan her, er det let at se, om der er nogle steder du betaler for meget eller der er poster som du kan undvære.
Husk at følge op
At lave sådan en oversigt over alle udgifter på et helt år, og tage stilling til dem, kan virke meget uoverskueligt. For at undgå det i fremtiden, så giver det god mening, at følge op en gang i måneden. Her er penge og pensions panelets Lommebudget eller alternativt Spiir en god app at bruge som hjælp, da man alligevel har sin mobil på sig, når man handler.
Det er vigtigt at følge op, da et budget uden opfølgning ikke er meget værd. Går du over budget i en måned, så er det vigtigt at finde ud af hvorfor og enten regne det med næste måned eller ligge en plan for, hvordan det undgås fremover.
Det bringer os videre til næste gang, hvor vi kigger på, gode tips til hvordan budgettet kan overholdes og andre gode grundregler.