Dette skal du være opmærksom på ved forældrekøb!
Udover selve businesscasen og hvilken skatteordning du skal vælge, skal du naturligvis også tage stilling til finansieringen af forældrekøbet. Realkreditfinansiering er normalt den mest attraktive form for finansiering.
Det er særligt forholdet mellem den bolig du måske allerede ejer, samt den nye bolig du skal leje ud, der er vigtigt.
Helt konkret har du normalt mulighed for at finansiere forældrekøbet på 3 måder, så længe vi taler realkreditbelåning.
- En låneforhøjelse af et eksisterende lån i din nuværende bolig
- Et nyt (tillægs) lån i din eksisterende bolig
- Ved at belåne den bolig du køber til udlejning
Omlægge og forhøje eksisterende lån
Det kan i mange tilfælde være billigst at omlægge et eksisterende realkreditlån, men det kommer an på vurderingen da du fik dette, ifht. vurderingen af boligen nu. Denne vurdering (som kreditforeningen har foretaget), er nemlig afgørende for den løbende betaling til kreditforeningen (bidragssatsen).
Ved en væsenlig forhøjelse af lånet, skal boligen normalt vurderes igen, hvilket vil ændre din bidragssats. Dette er normalt godt hvis boligen er steget i værdi siden den sidste vurdering. Bemærk det er ikke den offentlige vurdering vi taler om her, men kreditforeningens egen vurdering af din bolig.
Hvis du alligevel ønsker at ændre realkreditlånet i din nuværende bolig, taler dette for denne model, men konkrete beregninger vil være den mest sikre vej frem.
Optage tillægslån
Optages et nyt tillægslån, ænder det oprindelige lån normalt ikke bidragssats, mens det nye dog får en meget høj bidragssats, da det hos de fleste kreditforeninger får et mere “yderligt pant”.
Dette kan være attraktivt, hvis det ikke giver mening at ændre det eksisterende lån, samtidig med at der er en stor uudnyttet friværdi.
Optage realkreditlån i boligen der skal lejes ud
I andre tilfælde kan det være bedre at finansiere den nye bolig direkte med lån i denne. Dette kommer an på en række forhold, herunder størrelsen af lånet, værdien af den nye bolig, samt om den var belånt tidligere mv.
Derudover spiller dit valg af skatteordning også en rolle.
Stor forskel på kreditforeninger
Der kan være stor forskel på hvilken kreditforening der vil være billigst med lige præcis din løsning. Hvis du er i en situation hvor det muligvis kan svare sig at omlægge dit eksisterende lån, er der ekstra god grund til at få undersøgt om en anden kreditforening er billigere eller bedre.
Der er efterhånden kommet en række forskellige lån på markedet. Ikke alle kreditforeninger tilbyder de samme lån og de rådgiver ikke om hinandens produkter.
Din kreditforening eller bank vil faktisk normalt ikke informere dig om at der findes lån der måske passer dig bedre, hvis de ikke selv kan tilbyde dig denne type.
Rådgivning om forældrekøb
Din bank eller kreditforening har ikke den store interesse i at undersøge dette alt for grundigt, da det jo netop er dem der i mange tilfælde går glip af din besparelse.
Du bør derfor enten spørge grundigt ind til om banken har taget stilling til (gerne nogle beregninger), hvilken af ovenstående 3 typer af finansiering med realkreditlån, der er billigst.
Du kan også få en uafhængig realkreditkonsulent til at stå på din side. Her er du sikret en løsning hvor du kan være sikker på at det er dine behov der tages udgangspunkt i. Denne løsning koster dog et rådgivnings honorar her og nu, hvilket du slipper for ved selv at klare det.