Hvilket boliglån skal du vælge?
Der er mange beslutninger du skal træffe når du skal til at købe bolig. Først og fremmest skal du naturligvis finde den rette bolig, men når først denne del (som jo er den sjoveste) er klatret, vil du opleve at du får travlt.
Der skal tages stilling til valg af advokat, valg af bank og valg af ejerskifteforsikring.
Alt dette skal ske relativt hurtigt når du først har købt, men du vil jo også gerne have at det er de rette folk der hjælper dig. Nogen du kan stole på.
Oven i dette, skal du naturligvis også tage stilling til hvilket bolig eller realkreditlån du skal vælge. Førhen spurgte man jo banken, men deres rådgivning bliver i stigende grad ned prioriteret.
Det er lidt en skam, for valgte af boliglån, er blevet væsentligt mere kompliceret de sidste 10-15 år. Der er kommet en række nye lånetyper på markedet, samtidig med at prisen bankerne imellem er steget voldsomt.
Der kan med andre ord spares rigtig mange penge ved at få en rådgiver man ved står på ens side, når man skal vælge lån.
Det gælder dog om at være tidligt ude. Når du først har fundet huset, og skrevet under, har du nemlig ganske travlt.
Du skal have din bank til at stille en garanti til sælgeren af boligen. Dette skal jf. købsaftalen typisk ske 10 hverdage efter både du og sælger har skrevet under.
Når først din bank har skrevet under på en såkaldt garantierklæring, er du i mange tilfælde (men ikke alle) låst til denne bank. Det kan derfor godt betale sig at vide hvilket lån man ønsker og hvilken bank kreditforening der er bedst eller billigst.
Det kan med andre ord godt betale sig at forberede sig lidt inden man ser på boligen. Det kan spare dig for rigtig mange penge de næste mange år.
Uvildig rådgivning
Rådgivning fra en uvildig realkreditrådgiver koster naturligvis noget, mens rådgivning i banken er ”gratis”. De fleste er dog efterhånden godt klar over at gratis rådgivning, og så betyder at der bliver tjent penge på en anden måde.
Når det drejer sig om bankerne, tjener de naturligvis pengene på at du tager et lån, men det vil du jo også gøre selvom du betaler en anden for at få rådgivningen.
Man kan derfor spørge sig selv, om det at betale for ekstern rådgivning ikke blot er endnu en omkostning, i den meget lange række af omkostninger man står overfor ved et huskøb.
Det kan man for så vidt godt sige det er. Dog er man ved at indgå en låne aftale til typisk flere millioner. Vil du virkelig få rådgivning af dem der tjener penge på at du tager lånet hos dem?
Rådene man får via den gratis rådgivning, er som regel ikke direkte forkerte. Men omvendt, fortæller din bank dig nok heller ikke, hvis en anden bank har en løsning der er smartere i din situation. Og det er da heller ikke sikkert at han siger, hvis lånet er billigere.
Faktum er, at der er mange penge sparet ved at få uvildig rådgivning. Spørgsmålet er om du som kunde er klar til at betale for det. Omvendt, så er der mange der ikke ønsker at købe en bil til 50.000 uden der er en FDM attest med på bilen. Denne attest koster ca 3.000 kr.
Uvildig rådgivning er i udlandet ganske normalt.
I mange lande er det langt mere normalt at få en personlig rådgiver, som man ved ikke har anden interesse end at hjælpe med det rette boliglån, den rette bolig, den rette forsikring osv. Er Danmark mon ved at være klar til det? – Er DU mon ved at være klar til det?