Sæsonen for rentetilpasning af Flexlån med rentetilpasning den 1. januar 2016
nærmer sig. Derfor er det på høje tid at overveje, hvad du skal.
Det nemmeste er at blive i samme realkreditselskab og følge deres anbefaling. Men det er absolut IKKE sikkert det rigtigste at gøre hvis du vil have en gevinst!

Beslut selv – Penge- og Realkreditinstitutterne varetager egne interesser!
Hvis du ønsker variabel rente anbefaler flere realkreditinstitutter, at du vælger F3
eller F5 for at sikre sig den lave rente længere ud i fremtiden. Men er det den rigtige
beslutning for dig? Der er INGEN der bør vælge F5 lån, ring hvis du vil høre hvorfor!

Overvejelser
– Inden du træffer valget – så overvej om du ønske at sælge boligen og evt. hvornår?
– Ønsker du at ombygge boligen og hvornår ?
– Hvad mener du selv om renteudviklingen i de nærmeste år ?

Indfrielse før tid kan koste dyrt
Det er vigtigt ikke at binde renten længere end du kan se frem, for hvis du ønsker at indfri flexlån udenfor rentetilpasnings perioden koster det en overkurs, som kan variere fra næsten ingenting til 4 – 5 kurspoint, og hvis lånet er på kr. 1 mio. betyder det en ekstra omkostning på 40 – 50.000 kr. i værste fald.

Fast rente
Er du til fast rente, er den laveste rente i dag 3% ved 30- årige lån og 2½% ved 20-årige lån.
Så kender du din husleje mange år frem. Samtidig sikrer du dig retten til at opkonvertere lånet, NÅR renten begynder at stige og hermed kan du reducere restgælden. Vi kan love dig at renten stiger, vi kan bare ikke fortælle dig hvornår det sker!
I teorien kan du konvertere dig gældfri, men i praksis er det vist ikke set endnu.

Bidragssatser
Vi har rekordlave rentesatser, MEN derimod udgør bidragssatserne en stor del af din månedlige terminsydelse. Du betaler mere i bidrag, hvis du vælger variabel rente og yderligere, hvis du også vælger afdragsfrihed.
Men bidragssatserne kan variere mellem de forskellige realkreditinstitutter.
Hvis du bliver i nuværende realkreditinstitut og blot refinansierer flexlånet der, sker der IKKE automatisk en vurdering af boligen. Det betyder, at den nuværende bidragssats fortsætter stort set uændret. Derfor kan der være rigtig god grund til at kontakte os, så vi kan hjælpe dig med at indhente konkurrent tilbud, samt forhandle med dit nuværende realkreditinstitut. Der kan være mange penge at tjene for dig!

Fastsættelse af bidragssatsen
Værdien af boligen er grundlaget for fastsættelse af bidragssatsen.
Ligger lånet indenfor 0 – 40 % af boligens værdi betaler du den laveste bidragssats,
men hvis lånet er placeret mellem 40 – 60 % stiger bidragssatsen og endnu mere, hvis lånet ligger mellem 60 – 80 % af boligens værdi.
Derfor kan det være en overvejelse at få boligen vurderet af et andet realkreditinstitut, hvis du mener, at din bolig er mere værd i dag, end da det nuværende lån blev optaget, for så falder bidraget og dermed din terminsydelse, SÅFREMT du også hjemtager lånet i det nye realkreditinstitut.

5 VIGTIGE OVERVEJELSER INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

1. Er du til variabel rente eller fast rente
2. Hvor længe vil du blive boende
3. Kan du få lånebehov i nærmeste fremtid
4. Betaler du den rigtige bidragssats
5. Er du i tvivl så søg uvildig rådgivning hos eksperterne hos ARVAD FINANSHUS