Sådan får du gode pengevaner

  1. Brug mindre end du tjener
  2. Vær realist og forstå at ikke alle kan få alt.
  3. Brug din sunde fornuft og tænk hver gang inden du køber om det er “need to have” eller om det er “nice to have”.
  4. Lav flere opsparinger
    • a. En til uforudsete udgifter på kortsigt
    • b. En til øremærket formål, eksempelvis uddannelse, bryllup, børn, bil skifte, ejendomskøb, jordomrejse m.v.
    • c. En eller flere til du går på pension
  5. Undgå impulskøb, det kan du gøre på mange måder
    • a. Lad vær med at handle dagligvarer hver dag
    • b. Lav en indkøbsseddel
    • c. Lad vær med at modtage en masse mails som kan friste og få dig til at købe noget hurtigt, som du ikke har gennemtænkt.
    • d. Undgå at brug tid på telefonsælger, de gode sælger kan få dig til at få et behov som du rent faktisk ikke har.
  6. Gennemgå din økonomi minimum engang årligt, med henblik på at reducere dine udgifter. Der kan være flere udgiftsposter som du med fordel kan optimerer
    • a. Abonnementer (aviser, blade, telefon, falck, fitness o.l.)
    • b. Forsikringer
    • c. Forbrugsposterne vand, varme og el
    • d. Fagforenings kontingent
  7. Forhandl med din bank minimum engang om året. Forsøg at reducerer gebyrerne og få bedre rentevilkår
    på såvel indlån som udlån. Er du utilfreds med dine vilkår så undersøg alternativer f.eks.

De største faldgruber

Lad dig ikke friste af rentefrie tilbud såsom elektronik køb, magasinkort o.l. Det er alene for at få dig
til at købe noget, som du måske ikke har et reelt behov for.

Undgå afdragsordning igennem finansieringsinstitutterne såsom IKANO finans, GE-Money bank m.v. Udover at
renterne er høje, så sender man er forkert signal til banken som kan betyde dårligere vilkår i banken eller
endnu værre, at de ikke ønsker at samarbejde. Mange af dem som i dag stå i RKI skyldes, at man er startet
med at låne få tusinde kroner som et “kviklån” og efterfølgende har optaget flere og flere.

Undgå overtræk og bevilget overtrækstilladelse i banken, det er dyrt og bør undgås. Lav en handlingsplan
som ikke er kortsigtet men langvarigt.

Styr din økonomi

Styr din økonomi så den ikke styre dig. Dvs. at du engang om året gennemgår din økonomi enten selv, med
banken eller med en uvildig økonomisk rådgiver/revisor eller lignende. Sørg for at have let adgang til din
økonomi, brug evt. netbank, mobilbank. Kontroller løbende dit forbrug, dvs. kig dine kontoudtog igennem hver måned.

Hvis dit forhold til privatøkonomi er anstrengt og du finder økonomi uinteressant, komplekst og lignede så
sørg for at outsource det til din bank eller til en uvildig rådgiver. På denne måde kan du sikre dig bedre
end blot at lukke øjnene og ikke forholde dig til din økonomiske situation.