– Også almindelige konkursramte erhvervsdrivende risikerer konkurskarantæne.

Som erhvervsdrivende skal du være opmærksom på de nye regler om konkurskarantæne. Reglerne trådte i kraft 1. januar 2014, og der er allerede offentliggjort så meget praksis på området, at der kan udledes en forholdsvis streng linje.

Konkurskarantæne betyder kort fortalt, at den der pålægges konkurskarantæne, i en periode på 3 år, ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed – hverken formelt eller reelt – uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Konkurskarantæne kan pålægges den, der senere end 1 år før indgivelsen af en konkursbegæring mod selskabet, har deltaget i ledelsen af det konkursramte selskab.

Ejeren af en lille eller mellemstor virksomhed vil typisk have deltaget i ledelsen frem til sammenbruddet og er dermed i risiko for, ikke blot at miste sin virksomhed som følge af konkursen, men tillige at blive pålagt konkurskarantæne, og altså få indskrænket sin erhvervsfrihed.

Den der pålægges konkurskarantæne vil således fremadrettet i en periode på oftest 3 år ikke kunne registreres som eksempelvis direktør eller bestyrelsesmedlem i et selskab. Ligeledes vil den, der pålægges konkurskarantæne blive afregistreret for allerede registrerede poster som direktør og bestyrelsesmedlem i andre selskaber end det konkursramte.

Der kan kun pålægges konkurskarantæne, hvis den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Der er denne standard, som er ved at blive fastlagt gennem retspraksis.

Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er en forudsætning for at pålægge konkurskarantæne, at du har en eller flere andre konkurser bag dig. Kurator skal i ethvert konkursbo lave en begrundet indstilling til skifteretten, om hvorvidt kurator mener der skal indledes en konkurskarantæne sag. Reglerne om konkurskarantæne er derfor også vigtige for dig, som er almindelig erhvervsdrivende, men som af den ene eller anden grund beklageligvis går konkurs med dit selskab.

Der er naturligvis en masse konkrete begrundelser for at der pålægges konkurskarantæne, men der kan udledes nogle generelle tendenser, som du skal være opmærksom på, hvis du vil minimere din risiko for at blive pålagt konkurskarantæne.

Hensynet til SKAT er ganske betydeligt, da SKAT er såkaldt tvangskreditor, som ikke selv kan bestemme om der skyldes moms, a-skat mv. Det er derfor vigtigt at minimere skattekrav hvis du vil undgå konkurskarantæne.

Dernæst er det helt afgørende, at du har overholdt bogføringsloven så lang tid frem mod konkursdekretet som muligt, samt straks udleverer alt bogførings- og regnskabsmateriale til kurator, idet opbevaring af bogføringsmateriale er af afgørende betydning for udarbejdelse af retvisende regnskaber og kontrol heraf.

Der bliver desuden lagt betydelig vægt på, om der er sket en sammenblanding af selskabets økonomi og din privatøkonomi. Det er derfor afgørende for at minimere risikoen for konkurskarantæne, at du ikke har brugt selskabets midler på uvedkommende private formål.

Der er naturligvis også hensyn der taler for at der ikke pålægges konkurskarantæne, eksempelvis tidsmæssig udstrækning af forholdene, iværksætterhensyn og størrelsen af kreditortabene. Jeg anbefaler derfor rådgivning hos en advokat såfremt du modtager stævning med påstand om konkurskarantæne, ikke mindst fordi kurators oplysninger bliver lagt til grund i Skifteretten, såfremt du ikke svarer.