Når der i byggesager opstår uenighed mellem parterne, er det næsten altid et spørgsmål om enten fejl og mangler og/eller den økonomiske opgørelse af byggesagen.
En lang række tvister og retssager kunne være undgået, hvis parterne, og især entreprenøren, udviser større omhu, når omfanget af byggeopgaven ændres. Problemet forekommer i alle typer bygge-sager, men dog oftere i mindre byggesager, hvor der ikke er løbende tilsyn og byggemøder. I sager, hvor bygherre er en forbruger, synes problemet at være særligt udtalt, hvilket formentlig skyldes, at forbrugeren i høj grad overlader styring af byggesagen til entreprenøren og således ikke antager eget tilsyn, og fordi den udførende entreprenør oftest er en lille eller mellemstor virksomhed, som ikke har ressourcerne til den administrative byggesagsbehandling og dermed byggesagens økonomi.
De små og mellemstore entreprenørvirksomheder kan dog – med få og simple hovedregler – undgå de fleste uoverensstemmelser i forhold til byggesagens økonomiske opgørelse.
Først og fremmest er det vigtigt, at entreprenøren i videst muligt omfang sørger for, at der er en klar skriftlig aftale, som definerer omfanget af byggeriet og prisen for dette, også selvom der er tale om arbejde i regning, idet uoverensstemmelserne lige så vel kan opstå, når der efterfølgende er uenighed om, i hvilket omfang en given del af entreprisen var aftalt.
Med et skriftligt og klart aftalegrundlag, er fundamentet for den økonomiske styring tilvejebragt.
Når der efterfølgende sker ændringer af entreprisen, dette enten i form af, at bygherre vælger at tilføje yderligere arbejder (ekstraarbejder) eller bygherre eksempelvis beslutter sig for, at nogle arbejder ikke skal udføres eller skal udføres på en anden måde, er det vigtigt, at entreprenøren igen sørger for at få dette nedfældet på skrift. Der bør i denne situation ligeledes tages stilling til, i hvilket omfang ændringen af entreprisen påvirker økonomien. Skal der således foretages et fradrag, dersom dele af entreprisen udgår, eller er der tale om ændringer, som medfører en merpris, skal dette kommunikeres på skrift.
Når entreprenøren herefter fakturerer, eksempelvis i form af løbende acontofakturerer, er det vigtigt, at entreprenøren sørger for at holde de oprindelige aftalte arbejder (kontraktarbejder) klart adskilt fra de arbejder, som udgør ekstraarbejder. Herved kan parterne løbende følge med i, hvor stor en del af de oprindelige aftalte arbejder, der er udført og udfaktureret, og hvor stor en del, der er udført og faktureret som ekstraarbejder. Når entreprisen er afsluttet, forhåbentlig til alle parters tilfredshed, vil der således også være klarhed over, hvilke forhold der har ført til en pris, som ligger ud over det oprindeligt aftalte, samt i hvilket omfang eventuelle fravalg har medført en reduktion af prisen. Skulle der alligevel opstå uenigheder, vil der være bedre muligheder for at isolere uenigheden, uden at overblikket for den samlede byggesag mistes, hvilket oftest føres til, at uenighederne bliver mere omfattende og i sidste instans kan ende med en retssag.
Endelig vil den løbende skriftlige opgørelse samt adskilte fakturering tillige medføre, at bygherre under byggeriets udførelse bør reklamere, såfremt han er uenig i, at et forhold eventuelt udgør et ekstraarbejde.
Ved at følge de oven for skitserede metoder, kan en lang række små og mellemstore entreprenørvirksomheder undgå tvister og retssager med sine kunder.