Når et nært familiemedlem dør, kommer der en række praktiske ting, der skal tages stilling til, ikke mindst hvordan boet skal skiftes.
Skifteretten vil indledningsvis kontakte den person, der står anført på dødsanmeldelsen, som skifteretten modtager fra bedemanden.
Hvis boet er insolvent, dvs. at der er mere gæld end værdier, vil boet altid blive udleveret til behandling ved en autoriseret bobestyrer. Disse advokater har et indgående kendskab til dødsboers behandling og er særligt udpeget af skifteretten.
Hvis boet er solvent, dvs. der er flere aktiver end passiver, skal arvingerne tage stilling til, om de også i dette tilfælde ønsker, at boet skiftes ved bobestyrer behandling, eventuelt ved en autoriseret bobestyrer eller de ønsker at skifte boet privat.
Arvingerne vil, ved et privat skifte, være dem der er ansvarlig for boet og skal være enige om alle spørgsmål, idet der ikke ved et privat skifte er mulighed for, at der kan tages stilling til konflikter. Derudover skal et privat skifte afsluttes senest på et år efter dødsdagen, hvilket kan være en udfordring, hvis der i boet er fast ejendom, som skal sælges.
Der findes særregler, hvis der er tale om et privat skifte, hvor længstlevende ægtefælle er eneste arving i boet.
Under et privat skifte kan arvingerne antage en advokat til at hjælpe med det praktiske i boet hvis der er enighed herom. I så fald udstedes der skiftefuldmagt til vedkommende advokat.
Ved et bobestyrerbo, er det bobestyrer, der er ansvarlig for behandlingen af boet, herunder indlevering af åbningsstatus, boopgørelse, evt. selvangivelse m.v. Desuden er der mulighed for at få løst konflikter undervejs, idet der i dødsboskifteloven er foreskrevet en række konfliktløsningsregler, som kan anvendelse af bobestyrer. Et bobestyrerbo skal som udgangspunkt være afsluttet inden for to år efter dødsdagen.
Udover disse behandlingsformer er der også reglerne om boudlæg. Af disse følger, at hvis aktiverne i boet fratrukket rimelige begravelsesomkostninger ikke overstiger kr. 42.000,00 (i år 2016), da kan boet udlægges til afdødes nærmeste. Dette er ikke nødvendigvis afdødes arvinger, men hvem der anses som afdødes socialt nærmeste. Vedkommende hæfter ikke for afdødes gæld, hvorfor et boudlæg kan anvendes i et insolvent bo. Vedkommende skal alene betale rimelige begravelsesomkostninger, herunder foretage rydning af afdødes bolig, hvis skifteretten har bestemt dette.
Overstiger aktiverne kr. 42.000,00 (i 2016), skal boet skiftes efter ovenfor anførte regler.
Derudover findes, der en tvangsarveret for længstlevende ægtefælle, hvorefter denne ægtefælle altid har ret til at udtage op til kr. 730.000,00 (i 2016) af boet, inkl. eventuelle særejer forsørgertabserstatning, livsforsikring og pensionsydelser, der kommer til udbetaling til længstlevende.
Overstiger det samlede bo inkl. pension ikke kr. 730.000,00 (i 2016), vil boet blive udlagt som et ægtefælleudlæg, og der vil ikke være arv at udbetale til andre arvinger, f.eks. børn.
Endelig er der mulighed for gifte ægtefæller med fælleseje og fællesbørn at anmode om et uskiftet bo. Det vil sige, at boet ikke skiftes ved førstafdødes død, men at skiftet udsættes til efter, at længstlevende afgår ved døden, eller til det tidspunkt længstlevende ægtefælle begærer skifte.
Afdøde kan i et testamente have bestemt, hvorledes et bo skal behandles og eventuelt, om en advokat, revisor m.v. skal være behjælpelig med dette. I så fald udleverer skifteretten boet til behandling i overensstemmelse med afdødes ønsker.