Folketinget har netop vedtaget en ny lov, der skal regulere det økonomiske forhold imellem ægtefæller. Loven behandler blandt andet, hvorledes ægtefællers formue skal deles ved separation, skilsmisse og død, herunder hvilke aktiver der ikke skal indgå i delingen.

Formålet med loven har været, at modernisere og forenkle de nugældende regler om de økonomiske retsvirkninger ved at indgå et ægteskab. Vedtagelsen af den nye lov medfører flere ændringer, hvilke vi løbende vil behandle både her og på vores hjemmeside.

En af ændringerne, som følger af den nye lov, er en udvidelse af ægtefællernes mulighed for ved ægtepagt at aftale, hvorledes ægtefællerne ønsker, at deres formue skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse eller død.

Det bemærkes, at udgangspunktet om ligedeling ved et ægtefælleskifte dog fortsat gør sig gældende. Så gifter man sig, uden at oprette ægtepagt, er udgangspunktet fortsat, at den samlede formue skal deles ligeligt ved separation, skilsmisse og død.

Tidligere har det været meget omdiskuteret og uvist, hvorvidt det var gyldigt at aftale et såkaldt sumsæreje og en såkaldt sumdeling. Denne tvivl er nu fjernet, idet muligheden for at aftale sumsæreje og sumdeling er blevet lovfæstet i den nye lov.
Et sumsæreje er en aftale om, at et bestemt beløb skal være særeje, mens resten af den pågældende ægtefælles formue skal være fælleseje, fremtidig kaldt delingsformue. Det pågældende, som der er bestemt særeje for, skal ikke deles mellem ægtefællerne i forbindelse med separation, skilsmisse eller død. Ved sumdeling er situationen den omvendte, således at et bestemt beløb er delingsformue og resten særeje.
Sumsæreje kan etableres ved at oprette en ægtepagt, hvor ægtefællerne eksempelvis aftaler, at kr. 100.000 af mandens formue skal være hans særeje. Det kan også aftales, at kr. 100.000 af friværdien i ægtefællernes ejendom skal være mandens særeje, således at særejet på denne måde knyttes til en genstand.
Retsvirkningen af en sådan aftale om sumsæreje er, at manden, ved et skifte, forlods kan udtage de kr. 100.00 som hans særeje, hvorefter ægtefællernes resterende formue deles, forudsat at ægtefællerne ikke har indgået øvrige aftaler om deling.

For at ægtefællernes aftale kan få den fulde virkning, kræver det selvfølgelig, at hele summen er til stede på skæringsdagen. Foreligger den fulde sum derimod ikke på tidspunktet for skiftet, men alene en mindre sum end aftalt, da vil hele den mindre sum blive behandlet som særeje. Det betyder altså, at en særejebestemmelse går forud for det almindelige udgangspunkt om ligedeling af ægtefællers formue ved et skifte.

Det samme gør sig gældende for så vidt angår aftaler om sumdelinger, hvor det eksempelvis aftales, at hele mandens formue skal være særeje, på nær kr. 100.000 som skal være delingsformue.
Disse nye bestemmelser træder i kræft med den nye Lov om ægtefællers økonomiske forhold den 1. januar 2018.