Af og til støder man på det problem, at der i en fast ejendom er tinglyst et pantebrev, som ejeren ikke er bekendt med præcis hvor befinder sig.

Der vil typisk være tale om et ejerpantebrev tinglyst med prioritet efter kreditforeningslån, og som oprindeligt er anvendt til sikkerhed for et banklån.

I de tilfælde, hvor kreditforeningslånene i ejendommen skal omprioriteres, vil det være nødvendigt, at det pågældende ejerpantebrev rykker for de nye kreditforeningslån, men det kræver, at ejerpantebrevet, enten er digitaliseret eller at banken eller ejeren fysisk er i besiddelse af det originale ejerpantebrev.

Desværre sker det ganske tit, at et ejerpantebrev ikke er digitaliseret, og er fysisk forsvundet, og en typisk situation er, at lånet i banken, som ejerpantebrevet lå til sikkerhed for, er indfriet for måske længe siden, og det er usikkert, om ejerpantebrevet i den forbindelse er udleveret fra banken eller om ejeren har fået forlagt ejerpantebrevet.

I den situation har man mulighed for at gennemføre en mortifikation, hvilket vil sige, at ejerpantebrevet ved dom erklæres for ”dødt og magtesløst”.

Den praktiske fremgangsmåde er, at man først skal forsøge at afklare, hvorledes og hvornår ejerpantebrevet er forsvundet, og hvilket sker ved at man retter henvendelse til det pengeinstitut, der oprindelig har haft sikkerhed i ejerpantebrevet, og anmoder om at få oplyst, om de til stadighed er i besiddelse af det, eller om de kan dokumentere, hvem ejerpantebrevet er fremsendt til.

Dette giver af og til anledning til tvister, hvor pengeinstituttet ikke kan dokumentere, at de rent faktisk har udleveret ejerpantebrevet, men ej heller længere er i besiddelse af det.

Flere af disse tvister har været behandlet af Pengeinstitutankenævnet, og der er praksis for, at såfremt der er gået mere end 5 år siden kundeforholdet er ophørt, har pengeinstituttet ikke længere en pligt til at dokumentere, hvad der er sket med ejerpantebrevet. Det medfører, at pengeinstituttet ej heller hæfter for omkostningerne til at gennemføre en mortifikationssag. Er det kortere tid siden kundeforholdet ophørte, vil pengeinstituttet derimod i langt de fleste tilfælde hæfte for omkostningerne ved en mortifikation, hvis de ikke kan dokumentere, hvor ejerpantebrevet er sendt hen, eller hvis det ganske enkelte er forsvundet i pengeinstituttets besiddelse.

Selve mortifikationssagen gennemføres ved, at man indhenter erklæringer fra de rettighedshavere, der senest har været i besiddelse af ejerpantebrevet om, at de ikke længere er i besiddelse heraf, og ikke har noget imod, at der gennemføres en mortifikationssag.

Disse erklæringer – sammen med en kopi af ejerpantebrevet – og en redegørelse omkring hvorledes ejerpantebrevet formodes at være bortkommet, fremsendes til retten på det sted, hvor ejerpantebrevet er udstedt med anmodning om at der sker mortifikation.

Retten behandler herefter sagen, og hvis betingelserne for en indlede en sag om mortifikation er opfyldt, afsiger retten en kendelse herom, og i kendelsen fastsættes der et tidspunkt for et retsmøde, hvor selve mortifikationen behandles. Der sker indkaldelse til dette retsmøde i Statstidende, således at rettighedshavere har mulighed for at fremsætte indsigelser over for, at ejerpantebrevet mortificeres.

Fristen for indkaldelse til retsmødet er mindst 1 år, men kan dog konkret afkortes af retten til 3 måneder, når mortifikation af ejerpantebrevet søges af pantets ejer, og under forudsætning af, at der stilles sikkerhed til fordel for indehaver af ejerpantebrevet, som måtte melde sig inden for 1 år efter indkaldelsen, og gøre sin ret gældende. Denne sikkerhedsstillelse sker typisk i form af en bankgaranti.

Er der ingen der reagerer på indkaldelsen, afsiges der dom om mortifikation af ejerpantebrevet, og når ankefristen for dommen er udløbet, vil man have mulighed for at få slettet ejerpantebrevet af tingbogen.

En sag om mortifikation vil således som minimum tage 6-9 måneder, og er man derfor, som ejer af en ejendom, i den situation, at et pantebrev er forsvundet, er det derfor hensigtsmæssigt, at man i god tid inden at man, enten skal foretage en omprioritering af ejendommen, eller sælge ejendommen, påbegynder en sag om mortifikation.

Artiklen er skrevet af advokat Morten Hansen-Nord (H),
partner hos DRACHMANN ADVOKATER I/S