En aktie er en andel i en virksomhed
En aktie er en andel i en virksomhed organiseret som et aktieselskab. Ejer man alle aktierne, så ejer man også hele virksomheden.
Ejer man 51% er dette dog også typisk nok til at have bestemmende indflydelse i virksomheden. Dog har man i Danmark den i international
sammenhæng usædvanlige mulighed at inddele aktierne i A- og B-aktier med forskellige rettigheder (men alle aktier skal have stemmeret,
jf. Aktieselskabslovens §67).
Aktiers pålydende værdi
Aktiers pålydende værdi kan være et hvilket som helst beløb, men er typisk holdt i “runde” eller “halvrunde” tal, f.eks. 5, 10, 20, 50,
100 eller 1.000 kr. Aktiers kurs fortæller, hvor meget man skal betale for 1 aktie.
Kursen på aktier
Kursen på aktier kan svinge meget, da den er afhængig af hvordan virksomheden klarer sig. Kursen
fastsættes dagligt på fondsbørsen på basis af udbud og efterspørgsel efter aktien, og kan derfor både
påvirkes af fundamentale ændringer i virksomhedens forhold og af stemninger i aktiemarkedet, dvs.
hos købere og sælgere af aktierne.
Københavns Fondsbørs
Aktier kan noteres på en børs, hvilket letter omsætningen for aktionærerne. Københavns Fondsbørs er den
dominerende børs i Danmark. Her indgår de 20 mest omsatte aktier i OMXC20-indekset.
Aktiebrev, aktiebog og værdipapircentral
Ejerskab af en aktie kan håndteres ved udstedelse af aktiebrev – et papir, som ejeren opbevarer –
eller ved registrering i en aktiebog. De større banker forestår føring af aktiebog for en række
aktieselskaber. For selskaber noteret på Københavns Fondsbørs sker registreringen helt elektronisk,
i Værdipapircentralen.
Friaktier – fondsaktier
Et aktieselskab vil kunne konvertere reserver til aktiekapital ved udstedelse af friaktier.
Friaktier kaldes også fondsaktier. Aktionærerne bliver ikke rigere ved udstedelse af friaktierne,
idet både disses ejerandel og virksomheden er uændrede. Den eneste reelle effekt er, at
aktieselskabet afskæres fra at udlodde de reserver, som nu er konverteret til aktiekapital.
Alligevel ses udstedelse af friaktier som et positivt signal, og en sådan fører ofte til
kursstigninger.
Aktiehandel og værdi af aktier – Risiko
Man skelner mellem to former for risiko på aktier:
- Idiosynkratisk risiko, som er den risiko, der knytter sig til den enkelte virksomhed (eller branche).
- Aggregeret risiko, som er den form for risiko, som fordeler sig ligeligt på alle
virksomheder, da det kan henføres til eksempelvis konjunktursvingninger og naturkatastrofer,
som rammer alle lige hårdt.
Jf. denne skelnen vil aktieportoføljens risiko være mindre desto flere aktier den indeholder.
Små omkostninger ved handel gør dog, at det ikke kan betale sig at komme 100% af med den
idiosynkratiske risiko.
Jo højere risikoen er, des større risikokopræmie kræver køber. Derfor presses kursen på risikofyldte
aktier ned. Forskellen i risikokopræmier på diverse aktier afspejler altså forskellen i idiosynkratiske risici.
Aktiens værdi
Der er stor diskussion af hvordan, at man skal finde aktiers sande værdi. En ofte brugt
metode er fundamental analysen, hvor værdien af en akties ses som nutidsværdien
af de forventede fremtidige udbytter. Ifølge denne hypotese skal man altså købe (evt.
igennem en investeringsfond) de aktier, hvor man selv forventer et større fremtidigt
afkast, da disse aktier vil være undervurderet.
Kan aktiekurserne vides på forhånd?
En anden diametral modsætning hertil, er hypotesen om de efficiente markeder, som siger,
at aktiekursen er bestemt på baggrund af millioner af frit tilgængelige informationer,
og det derfor ikke er muligt at snyde markedet og købe en undervurderet aktie.
En konsekvens heraf er, at man lige så godt kan købe 20 tilfældige aktier, da den
information man bygger sine bevidste valg af aktier på, allerede vil være inkorporeret
optimalt i prisen. Det følger også af denne teori, at udviklingen i aktiekurserne
ikke kan vides på forhånd, da al information optages øjeblikkeligt i kursen, og det
derfor kun er nye informationer som kan forårsage ændringer i kursen.
Dette kaldes også DAKOLOS-teorien (De Andre Kan Også Læse Og Skrive teorien). 🙂
Spekulative bobler på aktiemarkedet
Den engelske økonom John Maynard Keynes mente, at aktiemarkedet slet ikke opførte sig
så økonomisk set rationelt, som den gængse teori antog. Aktiemarkedet består derimod
af “hysteriske kællinger”, som Mogens Lykketoft har udtalt.
Keynes sammenlignede aktiemarkedet med en skønhedskonkurrence, hvor det gjaldt om at
gætte på hvem flest synes var smukkest. Keynes sagde:
- Det gælder ikke om at pege på den person man selv synes, er smuk.
- Det gælder heller ikke om at pege på den person gennemsnittet synes, er smuk.
- Det gælder derimod om at pege på den person, som gennemsnittet tror, at gennemsnittet vil pege på.
Keynes giver altså hermed en forklaring på de spekulative bobler, som aktiemarkedet har oplevet gang på gang.
