Tænk dig om inden du bruger pengene

Vi kom ind i denne verden uden noget og skal også væk herfra uden noget.
Derimellem ligger livet som skal leves til fulde, men husk at lykken ikke
ligger i materielle ting. Der er så mange variationer til livet, som kan
gøre os lykkelige, som vi glemmer at kigge nærmere på, istedet vælger vi
at købe os til lykken.

Tænk dig derfor om en ekstra gang når du har lyst til at spendere penge på
noget du ikke “rigtig” har brug for. Vi har som mennesker brug og “brug”
for ting. Noget skal vi have for at overleve, mens vi godt kan overleve uden
det meste vi bliver fristet med, fra de smarte og udtænkte mennesker der
laver reklamerne.

Lad dig ikke friste så nemt, tænk dig om. Spørg dig selv: er det pga. det
smarte tøj, den lækre bil, den fede mobil, den originale louis taske, de
fede sneakers osv. osv. at jeg er/bliver/var lykkelig? Eller er det pga. de
menneskelige relationer jeg indgår i og de oplevelser jeg har i livet?

Styr på pengene

Penge er ikke lykke, materielle ting er ikke lykke – det kan være rart at
have, og det bedste råd er også at have styr på det man har. Hold dig langt
væk fra hurtige lån og kontokort og lignende, det vil holde dig som fange
i lang tid fremover.

Lev ikke over evne – tag ansvar for din økonomi

Det er i livet du finder lykken og menneskerne du omgiver dig med. Tænk dig
derfor om, tag ansvar, lev ikke over evne, og vær stolt at det du er og det du har.