Tjek din pensionsopsparing

Alle bør minimum 1 gang årligt tjekke deres pensionsopsparing! I denne artikel får du nogle tommelfingerregler, som er gode at kende og huske. Derudover får du gode råd om hvor og hvordan du selv kan tjekke dine pensionsordninger.

Fakta omkring ved pensionsordninger

• Pensionsopsparing har større skattefordel end andre opsparinger
• Pensionsopsparing kan give en god tryghed via forsikringer
• Man kan til enhver tid fortryde ordningen og ophæve den

Hvordan tjekker du selv dine pensionsordninger?

• Step 1 – find dine pensionsoplysninger
• Step 2 – tjek størrelsen af din pensionsopsparing
• Step 3 – tjek hvilke pensionstyper du har
• Step 4 – tjek din tab af erhvervsevneforsikring
• Step 5 – tjek din dødfaldsdækning
• Step 6 – tjek om du har forsikring ved kritisk sygdom
• Step 7 – tjek om du har en sundhedsforsikring
• Step 8 – tjek om dine opsparinger er placeret rigtigt
• Step 9 – tjek hvem du har begunstiget ved dødsfald
• Step 10 – tjek om du bør lave en ægtepagt

Step 1 – find dine pensionsoplysninger!

Der er den “nemme” måde og den mere “krævende” måde. Den nemme måde er, at gå ind på www.pensionsinfo.dk og logge på enten med en digital signatur eller med din netbank kode. Det tager cirka 1 min før pensionsinfo har indsamlet dine pensionsoplysninger og dermed dannet et samlet overblik på dine ordninger.

Desværre har ikke alle pensionsselskaber indleveret pensionsoplysninger, hvorfor nogen vil opleve at en eller flere af deres pensionsordninger ikke er medtaget eller at oplysningerne kun er delvis indleveret. Du må derfor ikke bruge pensionsinfo som en facitliste med alene som et godt grundlag for at tjekke hvordan du er stillet opsparings- og forsikringsmæssigt.

Den krævende måde er, at finde alle dine pensionspapirer frem og gennemlæs papirerne. Denne måde kan for nogen være meget kompliceret og papirerne kan virke uoverskuelige. Dine pensionsordninger kan blandt andet indeholde disse elementer:

• Opsparing
• Tab af arbejdsevne dækning
• Dødsfaldsdækning
• Forsikring ved kritisk sygdom
• Sundhedsforsikring

Step 2 – tjek størrelsen af din opsparing!

De fleste er berettiget til at modtage Folkepension, når de bliver folkepensionister. Folkepensionens grundbeløb udgør cirka 63.000 kr. før skat (2009), og denne ydelse modtages livsvarigt. Derudover modtager mange også et beløb fra ATP livsvarigt. Det som kendetegner denne eller disse 2 ydelser er, at de for de fleste ikke er tilstrækkeligt.

En tommelfingerregel er, at du bør have en pensionsopsparing, der gør det muligt at få ca. 70 % af din slutløn udbetalt over minimum 10 år. Så hvis du eksempelvis starter som 25-årig og går på pension som 65-årig, skal du spare 18 % op af din løn om året. Går du senere i gang med at spare op, er det nødvendigt at indbetale et større beløb.

Din alder Årlig indbetaling % – af bruttolønnen

Vi bliver ældre og samtidig kan og vil vi mere i pensionsalderen. Derfor vil det for de færreste være tilstrækkeligt at have en pensionsudbetaling på 70 % i 10 år.

Step 3 – tjek hvilke pensionstyper du har!

Valg af pensionsordning:

NB! I 2010 indføres loft på indbetaling på ratepension på 100.000 kr. (Forårspakken)

Step 4 – tjek din tab af arbejdsevneforsikring!

2 % af alle dem som bliver uarbejdsdygtige skyldes en ulykke, 98 % skyldes en sygdom. Såfremt du bliver tilkendt “invalidepension” udgør grundbeløbet cirka 88.000 kr. (2009). Dette beløb skal lægges til din eventuelle forsikringsdækning ved tab af arbejdsevne. Summen divideres med din bruttoløn x 100.

Behovet for dækningsstørrelse er naturligvis individuelt, alt efter formueforhold, gælds-forpligtelser, alder, forsørgelsespligt med videre, men for de fleste bør dækningen ligge på mellem 60-80 % af bruttolønnen.

Step 5 – tjek din dødfaldsdækning!

God etik og moral er, at såfremt du er gift/samlevende og har nogle fælles forpligtelser såsom børn, gæld, husleje mv. Så bør din dødsfaldsdækning som minimum kunne indfri din andel af forpligtelserne.

Eksempel:
I har et fælles hus med en restgæld på 2 mio. kr., huslejen udgør 15.000 kr. pr. mdr. netto.
Derudover har i 2 børn.

Din dødsfaldsdækning bør som minimum NETTO være på:

• 1.000.000 kr. til indfrielse af din gæld
• 90.000 kr. til betaling af huslejen det første år

Det vil sige at dødsfaldsdækningen skal være på 1.090.000 efter skat og evt. fratrækkes frie midler/værdier som er let omsættelige og som der til enhver tid vil være. Når der er børn bør man også sikre dem via en børnepension på eksempelvis 40.000 kr. pr. barn pr. år indtil 21 eller 24 år. Dette beløb kan bruges til at sikre, at de får en god uddannelse.

Step 6 – tjek om du har en forsikring ved kritisk sygdom!

Såfremt man bliver ramt af en af de mest udbredte sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme, eller visse sygdomme i hjernen, sclerose med videre så vil man så snart diagnosen er stillet få udbetalt en kontant skattefri præmie. Beløbet varierer fra selskab til selskab, men udgør typisk mellem 50.000-300.000 kr. NB! Ikke alle kritiske sygdomme er dækket af forsikringen.

Step 7 – tjek om du har en sundhedsforsikring!

Det er svært at gardere sig mod sygdom. Alle tilbydes at blive behandlet på det offentliges regning. Konsekvensen heraf kan ofte være lange ventetider som kan betyde at sygdommen forværres, at familien kommer til at føle stor utryghed, at arbejdsgiveren bliver utålmodig med videre. En sundhedsforsikring kan minimere ventetiden og igangsætte den nødvendige behandling i privat regi. Den giver adgang til en masse kompetente specialister, hospitaler, lægeklinikker, psykologer og andre kvalificerede behandlere. Det er dig som vælger behandlingssted og du kan være med til at give såvel dig selv som din familie en tryghed.

Step 8 – tjek om dine pensionsopsparinger er placeret rigtigt!

Omkostningerne hos de forskellige pensionsudbydere er meget forskellige og det samme er det løbende afkast af dine penge. Det kan derfor være en god ide, at undersøge hvad det koster at være kunde i dit selskab og sammenholde det med de andre muligheder. Endvidere bør du også løbende tage stilling til, om du ønsker svingende afkast eller stabilt afkast. Mulighederne er mange og det er vigtigt, at man hele tiden tilpasser sig sin egen situationen samt markedsforholdene.

En tommelfingerregel er, at jo ældre vi bliver desto mere stabilt bør man blive med hensyn til sine investeringer. Spørg hele tiden dig selv – “hvorfor løbe en stor risiko?”. Når du fylder 58 år og oftest kan sige noget mere konkret om hvornår du ønsker at gå på pension, så bør du tilrettelægge dine pensionsordninger på en sådan måde, at du sikre et godt og stabilt afkast i hele pensionstilværelsen. Husk! I udbetalingsfasen skal man altid først bruge de frie midler/depot før man hæver pensionsordningerne.

Step 9 – tjek hvem du har begunstiget ved dødsfald!

Du bør naturligvis have en holdning til hvem du ønsker at begunstige i tilfælde af din død. Tjek om din ordning er påført med nærmeste pårørende, og om det er dette du ønsker!

Step 10 – tjek om du bør lave en ægtepagt!

I tilfælde af skilsmisse er loven ændret således, at man ikke som udgangspunkt skal dele pensionsordningerne. Såfremt man ønsker at dele pensionsordningerne eller på anden måde indgå en aftale herom. Bør man lave en ægtepagt som sikrer denne beslutning. Aftaler er altid nemmest at indgå når man taler godt sammen!

Overblik over pension og pensionsrådgivning

Hvis ovennævnte gennemgang ikke har givet dig det ønsket overblik, er det måske blot fordi at du ligesom rigtig mange andre finder pensionsområdet uoverskuelig og komplekst. Såfremt du ønsker at få et overblik og eventuel få pensionsområdet optimeret, vil jeg anbefale dig at kontakte en uvildig rådgiver med kompetencer på pensionsområdet.