Rigtigt mange overvejer montering af solceller for tiden. Det kan være et alternativ
til pensionsopsparing, men kan være svært at overskue alle de ting, som man skal tage
stilling til.

Der er overvejelser omkring monteringen, hvilket anlæg skal jeg købe? Og så er der hele
den økonomiske del af investeringen for hvordan er det lige med skatten omkring
investeringen og evt. finansiering i solceller?

5 gode grunde til, at du bør investere i solceller

  1. Du gør din ejendom mere salgbar, da ejendommen får lave forbrugsudgifter
  2. Du bliver selvforsynende mht. el og undgår dermed de stigende elpriser
  3. Du bliver mere grøn, da du reducerer CO2 udledningen med ca. 3 tons om året
  4. Du kan fratrække alle omkostningerne og må afskrive solcelle anlægget i virksomhedsskatteordningen
  5. Mulighed for at få håndværkerfradraget
  6. Forrentningen ligger på omkring 6 – 7,50% efter skat

Følgende bør også indgå i dine overvejelser når du overvejer solceller som investering:

Dit elforbrug kan variere over tid, da det påvirkes af børn, som flytter hjemmefra,
ændring i teknologien og andre lignende hændelser.

Finansieringen af solcelleanlægget i banken eller realkreditinstituttet vil være
forbundet med omkostninger og renter, som skal medtages i investeringen. Hvis du tager
pengene fra din opsparing, som kan være placeret på almindelig opsparing eller i værdipapirer
skal du have mistet renteindtægter og udbytter med i beregningerne.

Der kan være flere udgifter i de første 9 – 12 år end der opnås besparelser på
elregningen. Indtægterne vil først komme, når lånefinansieringen er betalt.

Yderligere skal du være opmærksom på, at der kommer løbende udgifter til vedligeholdelse
og reparationer
, som også skal med i regnestykket.

Vælger du virksomhedsskatteordningen kan dette få nogle skattemæssige konsekvenser,
hvis huset sælges inkl. solcelleanlægget.

Skatten ved investering i solcellerne

Køber du solcelleanlægget og benytter reglerne omkring den skematiske ordning betyder det, at
solcelleanlægget betragtes som privat benyttet. Her er reglerne, at de første kr. 7000,00 er
skattefrie. De næste indtægter fratrækkes 40% og resten af indkomsten tillægges din skattepligtige indkomst.

Renteudgifterne ved evt. finansiering er fradragsberettiget. Udgifterne til monteringen og evt.
vedligeholdelse kan fratrækkes efter reglerne i håndværkerfradraget. Det udgør i 2012 kr. 15.000,00
pr. person i husstanden.

Den anden måde rent skattemæssigt kaldes den regnskabsmæssige ordning. I ordningen betragtes anlægget
erhvervsmæssigt. Det betyder, at alle omkostninger og renter fratrækkes i den skattepligtige indkomst
også afskrivningerne. Afskrivningerne er 25% af købsprisen og foretages efter saldometoden.

Du bliver beskattet af indtægterne fra solcelleanlægget med kr. 0,60 pr. Kwh de første 10 år og derefter
faldet det til kr. 0,40 pr. Kwh. Benyttelse af denne ordning kræver ikke oprettelse af selskab eller cvr. nr.

Finansiering af solcelleanlægget

Du kan optage boliglån i banken, hvor en del banker i øjeblikket låner pengene ud til favorable vilkår.
Alternativt kan du låne via realkreditinstitutterne, hvor du vil kunne få de samme lån, som du måske har
i forvejen. P.t. er det aktuelt med fast rente på 3% og variabel rente som 1-årig ligger omkring 0,35%.
En god mellemting kunne være 5-årig fast rente til omkring 1,24% i øjeblikket.

Pension kontra solceller

Når man kigger på ren forretning af solcellerne og opsparing til pension er solcellerne virkelig en
god forretning i øjeblikket. Med dette i baghovedet og at SKAT har varslet ændringer på området, da
de betaler op mod 60% af et solcelle anlæg er der ikke noget forgjort i at sætte gang i montering af
solceller rent økonomisk.

Dog skal man altid kigge på sin økonomi i sin helhed, så man får tænkt det hele ind i de økonomiske
overvejelser.

Solceller eller pension – Hvordan kan du komme videre?

Tag en uvildig rådgiver med på råd. Den uvildige rådgiver kan foretage beregninger på dit køb af
solcelleanlægget. Samt sørge for løbende overvågning af økonomien inkl. rådgivningen omkring hele
din økonomi og hvad lige netop du skal gøre og kan spare.

Den uvildige rådgiver kender rigtigt meget til bankernes priser og hvem der ligger bedst i markedet.
Dermed slipper du også for selv at bruge tid på det og får tryghed samt overblik i din økonomi.