Skal du beholde efterlønsordningen?
Inden 1.oktober skal du beslutte dig for, om du vil blive i efterlønsordningen.
Det er et svært valg, for du skal kunne skue langt ud i fremtiden. Der er 5 gode
grunde til at blive i ordningen og 5 grunde til at få pengene tilbage nu.
5 grunde til at beholde efterlønnen
- Du har mulighed for at få efterløn, når du når efterlønsalderen. Højeste
efterlønssats er kr. 204.800 om året. Alternativt skal du selv finansiere,
hvis du vil holde op med at arbejde, før du når folkepensionsalderen. - Hvis du alligevel vil arbejde, mens du er i efterlønsalderen, vil du blive
belønnet med en bonus på op til kr. 147.516. Bonussen er skattefri. - Hvis helbredet ikke kan holde til at arbejde helt til folkepensionsalderen,
kan du stadig få efterløn, hvis du bliver sygemeldt efter, at du har fået
dit efterlønsbevis. Du skal bare være til rådighed for arbejdsmarkedet den
dag, du får dit efterlønsbevis. - Du er omfattet af loven om seniorjob, hvis du bliver ledig og dine dagpenge
udløber i den periode, der ligger 5 år forud for efterlønsalderen. Det betyder,
at kommunen har pligt til at give dig et seniorjob på almindelige løn- og
ansættelsesvilkår. Får du ikke et seniorjob, skal kommunen give dig en ydelse,
der svarer til dine dagpenge. - Du kan altid melde dig ud af efterlønsordningen, også efter 1. oktober. Så
får du bare ikke skatterabat og dit efterlønsbidrag skal placeres på en
pensionsordning, hvis du ikke har nået efterlønsalderen.
Læs også om, hvornår det kan betale sig at gå på efterløn.
5 grunde til at fravælge efterlønnen
- Du har mere brug for pengene nu. Fx til at betale dyr gæld eller investere i
noget du længe har drømt om. Det er immervæk kr. 67.698, hvis du har betalt
efterlønsbidrag siden 1998. Er du startet senere er beløbet mindre. Spørg din
a-kasse. - Du kan ganske vist altid melde dig ud, men det er kun nu der er tilbud om
skattefriheden. Der er ingen bindinger i form af, at bidraget skal placeres
på en pensionsordning. Du kan bruge dem som du vil, men en ulempe kan være,
at står du fx overfor en skilsmisse, får din ægtefælle del i dem. Eller dine
kreditorer. - Du slipper for at betale bidrag til efterlønsordningen fremover. Efterlønsbidraget
er på kr. 5.516 pr. år (2012-sats). Det kan dog trækkes fra i skat. - Du har pensioner, der er så store, at du med de nye skærpede modregningsregler
alligevel ikke kan få udbetalt efterløn. Det sker, hvis du fx har livrenter
(løbende udbetalt pensioner) der ved efterlønsalderen vil give en årlig udbetaling
på ca. kr. 320.000 eller en kapitalpension med ca. 5.120.000 i depotet. - Tja, du kan bare ikke lide efterlønsordningen og vil hellere støtte samfundet.
