Harmoni mellem indtægter og udgifter

En god privatøkonomi er baseret på harmoni mellem indtægter og ud gifter. Som forbruger bør man have overblik over
sine indtægter og udgifter, og planlægge sit forbrug derefter.

En sund økonomi med budget

En sund økonomi er sjældent baseret på impulsindkøb og strøtanker. Hvis dette hører til ens livsstil, bør man budgettere
med “penge til lidt ekstra”. Hvis det er svært og kedeligt at lægge budget, kunne man nøjes med enten at tilmelde
alle betalinger til PBS, eller selv sørge for, at de ekspederes straks de dukker op. med budget eller PBS har man i hvertfald
betalt det, man skylder, før man lystigt bruger løs af det, der bliver tilovers. Naturligvis med risiko for havregryn og
dåsetun i slutningen af måneden.

Opsparing giver større lykkefølelse

Man skal tilstræbe at spare op til det man brændende ønsker sig istedet for straks at anskaffe det, fordi man ikke kan vente.
Faktisk er glæden ved endelig at kunne erhverve sig en eller anden ting, efter flere ugers eller måneders opsparing uendeligt
større end den korte lykkefølelse, som lettjente nyanskaffelser giver.

Sund fornuft og mådehold i økonomien

En sund økonomi er baseret på sund fornuft og en passende portion mådehold. Man behøver ikke at være nærig,
men påholdende er fortsat et godt og passende ord.

Mine leveregler for en sund økonomi er som følger:

  • Brug ikke mere end du tjener
  • Køb så vidt muligt altid kontant
  • Sammenlign priser på nettet før du køber dyre engangs investeringer(bil, køleskab, ferie)
  • Undgå impulskøb
  • Overvej om anskaffelser virkelig er nødvendige
  • Prøv at lægge lidt til side hver måned
  • Afsæt faste beløb til fornøjelser
  • Lad være med at købe mere end du har behov for