Få styr på privatøkonomien med et budget

Hvis man virkelig har det svært med sin privatøkonomi, hvilket jeg har haft, så kan jeg varmt anbefale, at man starter
helt fra bunden. D.v.s., at man får lavet et budget. Det kan være en god idé at lave budgettet sammen med sin bankrådgiver,
da de sidder med denne slags til hverdag og nok har en idé om, hvis man selv har glemt noget til budgettet.

Et budget giver overblik over privatøkonomien

Når man så har fundet ud af, hvad man har til sig selv om måneden, så deler man det ligeligt op på antal dage, eller lidt
mindre på hverdage og lidt mere i weekenden, hvis det er det, man vil. Som en del af budgettet kan man lave en konvolut for
hver dag i måneden. Hver dag tager man så pengene fra dagens konvolut. Denne måde at styre privatøkonomien på har givet mig
en rigtig god forståelse for mine penge og bestemt hvad jeg bruger dem på. De penge, der så er tilovers for en dag, kan man
jo spare op, så man kan tage på ferie, eller købe nyt tøj eller hvad det kan være man gerne vil.

Når der er kommet styr på privatøkonomien

Når man er ved, at synes, at man har styr på, hvordan man bruger sine penge fornuftigt, så få et electron kort, så er det
ikke muligt at hæve flere penge end der er på kontoen. Eller få et dankort, men hæv i hele 100kr, så man hele tiden kan
følge med i, hvad der står på kontoen… Så har man for det meste også kontanter, hvis der lige er et eller andet.
Og uanset hvordan man vælger at ha sine penge, i kontanter eller på kort, så få altid bonnen, når man handler.
Ikke bare for at holde styr på, hvad man bruger sine penge på (hvilket man smart kan gøre ved at lave et skema
i excel og skrive ind, eller evt. kan det gøres i netbankens system), men også for at tjekke om butikkerne snyder en.
Det kan godt være det bare er 5 kr. her og 5 kr. der, hvis hvis man bliver snydt for 5 kr hver gang, man handler, så er der
mange penge at spare ved at tjekke sine bonner. Og fejl fra butikkernes side sker oftere, end man lige tror.
Det var mine gode råd til at få styr på privatøkonomien og dermed forhåbentlig også med tiden en god privatøkonomi 🙂