REALKREDIT – valg af lånetype

UDSALG – rentetilpasningslånene bliver revet ned af hylderne!

Hvad sker der for jer?

Har I allerede glemt hvordan situationen var for 8 måneder siden. Mange var virkelig bekymret for at refinansieringen af rentetilpasningslånene ville betyde en væsentlig stigning i deres boligudgifter. Politikerne valgte at gribe ind, hvilket denne ene gang vel var ok. Men hvad med næste refinansieringsperiode? Forventer boligejerne med rentetilpasningslån at politikerne skal gribe ind igen? (Læs mere om RealAgenten)

Vi befinder os i en finanskrise, som sidst er set lignende i 1970’erne måske i 30’erne. Altså langtid før Realkredit Danmark introducerede de såkaldte Flexlån på markedet.

Stil dig selv disse spørgsmål

Renteudviklingen er uforudsigelig og den påvirkes af mange faktorer. Jeg har ingen krystalkugle og kan derfor ikke spå om hvornår finanskrisen er slut – var det i går? Er det i dag? Eller måske først i morgen? Men jeg kan stille mig selv følgende spørgsmål:

  • Hvilken risiko ønsker jeg? – Vil jeg kende min terminsydelse i dag, i morgen og de næste 30 år eller har jeg det godt med at jeg kun kender den i en kort periode?
  • Hvordan ser min økonomi ud i dag, i morgen og årene frem? – Vil det have en uoverskuelig konsekvens hvis min indkomst samtidig falder med at min renteudgift stiger?
  • Hvor lang tid kan jeg se frem? – Hvornår forventer jeg at sælge min bolig?
  • Hvor vigtigt er det få mig at have muligheder frem for begrænsninger? – Er fleksibilitet vigtig?

Rentetilpasningslån – dét får du

“Hvad får jeg hvis jeg vælger et variabelt forrentet lån – rentetilpasningslån?”

  • Jeg får en billig ydelse i en kort periode.
  • Jeg kender ikke ydelsen i den næste periode.
  • Jeg får en svingende ydelse.
  • Jeg får ingen friværdibeskyttelse
  • Jeg får ikke fordel af at omlægge lånet til en højere rente.

Fastforrentet lån – dét får du

“Hvad får jeg når jeg vælger et fast forrentet lån – obligationslån med fast rente?”

  • Jeg får en stabil ydelse i op til 30 år
  • Jeg opnår en stor friværdibeskyttelse
  • Jeg får mulighed for, at omlægge mit lån fra eksempelvis 5 % til 7 % i rente og dermed kan jeg få en stor skattefri kursgevinst.
  • Jeg får mulighed for, at omlægge mit lån fra eksempelvis 7 % til 5 % og dermed få en lavere stabil ydelse.
  • Jeg får tryghed

Friværdibeskyttelse

Friværdibeskyttelse kan være vigtig for første gangs købere, for økonomier med stor gæld og lav friværdi eller blot for dem som gerne vil betale en præmie for at få mulighederne frem for begrænsningerne.

Få 300.000 i hånden – skattefrit

Det der kort fortalt sker ved friværdibeskyttelse, er følgende:

  1. Du har et 5 % fastforrentet obligationslån uden afdrag på 2 mio. kr. som du optog sidste sommer til en kurs tæt på 100.
  2. I november sidste år steg den lange rente til 7 % og kursen på dit 5 % lån faldt til kurs 85.

Hvis du i november troede på at renten igen ville falde til 5 %, så burde du indfri dit 5% lån med 1.700.000 kr. og optage et nyt 7 % lån tæt på kurs 100. (Tommelfingerreglen er at kursen skal være over kurs 95 af hensyn til kurstabet).

Du kunne med andre ord enten vælge at få 300.000 kroner i hånden skattefrit eller du kunne nedbringe din restgæld. Friværdibeskyttelsesmæssigt skulle du tage de 300.000 kroner i hånden. Dette beløb kunne du så anvende til betaling af den højere ydelse (7 %) i den ukendte periode.

Allerede i februar i år faldt renten igen til 5 % således at man kunne komme tilbage til udgangspunktet 300.000 kroner minus omkostninger rigere. Man kan ikke få det bedste fra de 2 verdener, altså ikke både en lav ydelse og en høj friværdibeskyttelse.