Boligfinansiering tilpasset din situation

Specielt ved køb af ny bolig, er det vigtigt at I gør jer nogle tanker om jeres kommende fremtid. Der kan kun spås om fremtiden, men overvej alligevel hvordan I forventer fremtiden vil udvikle sig for familien. Det er muligt, at en boligfinansiering efter ovenstående opskrift passer fint til jer, men det kan også være, at I vurderer fremtiden usikker, eller modsat, at I forventer en væsentlig stigning i jeres indkomst.

Fleksibel boligfinansiering

BoligfinansieringEr jeres privatøkonomi nogenlunde stabil år efter år, uden store udsving i lønindkomst eller omkostningsniveau, er det meget sandsynligt at jeres boligfinansiering vil ligne det første eksempel. Det vil givetvis være det billigste for jer og der er styr på de faste omkostninger mange år frem.

Forventer I derimod en kraftig stigning eller et fald i jeres indkomst, kan det være I skal overveje en fleksibel boligfinansiering. Det vil med andre ord sige at I får højere frihed til at kunne afdrage ekstraordinært langsomt eller hurtigt – alt efter jeres situation. Et boliglån er typisk dyrere end et realkreditlån, men kan i nogle situationer vise sig at være den bedste løsning, når boligen skal finansieres.

Spørg jeres bankrådgiver

Det er vigtigt at I lægger kortene på bordet, når I snakker med jeres bankrådgiver. Fortæl altid ærligt om jeres kommende situation, så bankrådgiveren kan hjælpe jer bedst muligt. Selvom I forventer en nedgang i jeres privatøkonomi, så forklar hvorfor I forventer nedgangen, samt hvornår I forventer at komme oven på igen. Enhver god bankrådgiver har forståelse for at det kan gå op og ned, men det er også forståeligt nok, hvis vedkommende gerne vil kende til sandheden. Et godt samarbejde med jeres bankrådgiver, bør sikre jer den bedste boligfinansiering.