Fast indtægt

Fast job med stabil indtægt. Svingende indtægt kan få nogle til at miste overblikket i økonomien,
med mindre personen har en ok “stødpude” til at tage fra. Du kan evt. sikre din indtægt helt eller delvist
med en “lønsikrings”-dækning fra dit forsikringsselskab eller fagforening.

Kend dine udgifter

Udgifter må ikke overstige ens indtægter!!! Hav overblik over og kend dine udgifter. Det gør ikke noget der
er mange eller at de er forskellige fra gang til gang, blot udgifterne følger et nogenlunde stabilt mønster.

Gæld

Gæld skal i min verden helst kunne relateres til noget, eks. bil eller hus mv. – det gør det lettere at acceptere gælden
skal afbetales, idet man har en glæde ved den ting/genstand, man har købt for gælden. Gæld skal ikke være for stor.
Bliver den for stor, bliver den uoverskuelig, og renterne “spiser” det meste af ens ydelse på lånet –
dermed går der lang tid inden gælden er indfriet, og genstanden gælden relaterer til, er måske for længst væk
(eks. et gammelt billån), eller værdien og gælden står ikke mål med hinanden.
Hvis du har fast ejendom med gæld i, så sørg for at have et lån der passer dig – altså et hvor du kan sove godt om natten.
En tommelfingerregel er, at gæld ikke bør udgøre mere end 3 gange ens bruttoindtægt.

Spar op – der skal være plads til sjov

Spar op, således der er til en tur til Lalandia og til en ny opvaskemaskine. Vinterferien i Alperne er
et must for nogle, så den skal der ligeledes være plads til. Spar derfor op!

En fornuftig pensionsopsparing

Hav en fornuftig pensionsopsparing – start så tidligt som muligt…jo tidligere jo billigere.
Det er vigtigt at have en god økonomi/pensionsopsparing i ens alderdom – der er man forhåbentlig stadig frisk
nok til at rejse ud i verden, forkæle børnebørn mv. Det er ikke nødvendigvis et
mål at være gældfri i pensionsalderen, men det kan gøre nogle ting lettere :o)

Fornøjelser

Der skal ALTID være plads til fornøjelser, en ekstra bøf og en flaske rødvin. Er der ikke det, kan det blive en sur
hverdag, hvor alle handlinger skal overvejes. Husk at leve….

Budget – overblik over udgifterne

Et budget kan skabe et godt overblik over alle ens udgifter.
En fast overførsel til budgettet fortæller efter lønudbetalingen, hvor meget der er tilbage til resten af perioden.
Sørg her for at have alle udgifter med – lad være med at lyve for dig selv, for at holde budgetoverførslen nede…
det giver problemer senere!

Hav styr på din skat

Hav styr på dine skattefradrag, og sørg for at indbetale den rigtige skat, således du undgår restskat.